Om Livora Care

Erfaring med relationer, motivation og glæde

Ved siden af mit arbejde inden for pleje og omsorg har jeg også erfaring med privatundervisning og lektiehjælp til børn og unge i folkeskolen samt undervisning i dansk som andetsprog.

Jeg arbejder fortsat som privatunderviser og lektiehjælper gennem min egen virksomhed. Det har givet mig erfaring med at arbejde selvstændigt, skabe faste relationer til familier og tilrettelægge individuelle forløb med udgangspunkt i det enkelte menneskes behov.

Mange af de børn og unge, jeg arbejder med, kommer ikke kun med faglige udfordringer. De kommer ofte med lav tro på egne evner, manglende motivation og en følelse af, at skolen ikke længere er et sted, hvor de oplever glæde eller succes.

Og det er især glæden, jeg lægger stor vægt på – både for børn og for ældre mennesker.

For mig er noget af det mest meningsfulde at opleve det øjeblik, hvor et barn opdager: "Jeg kan faktisk godt" – og hvor en ældre person igen mærker: "Jeg har stadig noget at glæde mig til."

Når noget, der før føltes umuligt, begynder at give mening. Når barnet tør prøve igen. Når selvtilliden stille og roligt vokser. Når motivationen vender tilbage. Og når skolen ikke længere kun forbindes med nederlag, men også med følelsen af at kunne lykkes.

Det er ofte dér, udviklingen for alvor begynder.

Jeg har oplevet børn og unge, som gradvist får mere tro på sig selv, mere lyst til at lære og mere glæde ved skolen. Og når forældrene samtidig fortæller, at de kan mærke en tydelig forskel både i deres barns humør, selvtillid og skolegang, bliver det meget tydeligt for mig, hvor stor betydning tryghed, relation og små succesoplevelser kan have.

Jeg har erfaret, at man ikke altid hjælper bedst ved bare at fortælle nogen, hvad de skal gøre. Nogle gange handler det først om at skabe tryghed. Om at lære mennesket at kende. Om at finde ud af, hvad der motiverer dem. Og om at skabe små øjeblikke, hvor de mærker, at de kan mere, end de selv troede.

Den erfaring tager jeg også med mig i mit arbejde med ældre mennesker.

For selvom et barn og et ældre menneske naturligvis befinder sig forskellige steder i livet, tror jeg, at behovet for at føle sig set, værdsat og have noget at glæde sig til er helt grundlæggende menneskeligt.

Glæden ved livet

Det er præcis den følelse, jeg gerne vil være med til at skabe hos de ældre, jeg arbejder med.

Glæden ved livet. Glæden ved at have noget at se frem til. Glæden ved at komme ud af hjemmet. Glæden ved en gåtur, en café, en oplevelse eller bare en god samtale. Glæden ved at mærke, at man stadig kan noget selv. Glæden ved at blive spurgt: "Hvad har du lyst til i dag?" Og måske også glæden ved at vide, at der snart kommer et menneske gennem døren, som man kender, er tryg ved og faktisk glæder sig til at se.

Jeg ønsker ikke kun at hjælpe mennesker med det, de skal have gjort. Jeg ønsker også at skabe plads til noget af det, der gør, at man har lyst til dagen.

Glæden ved at have nogen at følges med

For nogle ældre er det ikke nødvendigvis lysten til oplevelser, der er forsvundet. Nogle gange er det bare blevet sværere at komme afsted, fordi der ikke længere er nogen at følges med.

Måske har man tidligere været glad for at gå i biografen, besøge zoologisk have, tage på museum, gå til koncert, spise på restaurant eller bare tage en tur på café. Men når man først skal afsted alene, kan det pludselig føles uoverskueligt. Med tiden kan man måske helt holde op med at tænke på de ting, man tidligere nød, fordi man alligevel ikke har nogen at dele oplevelsen med.

Det er netop her, jeg gerne vil gøre en forskel. Nogle dage kan glæden være en tur i zoologisk have, en biograftur, en koncert, et museum eller en hyggelig dag ude. Andre dage kan glæden være noget meget mindre. En god samtale hjemme i stuen. En kop kaffe. Et spil kort. En lille gåtur. At sidde sammen i haven. At kigge gamle billeder. Eller bare følelsen af, at der kommer nogen, man kender, og som man glæder sig til at se.

For mig handler det ikke om, at alle skal ud og opleve noget stort hele tiden. Det handler om at lære det enkelte menneske at kende og finde ud af, hvad der skaber glæde for netop dem. Og nogle gange kan det være nok, at der står en anden person ved siden af og siger: "Skal vi ikke tage afsted sammen?"

For når man ikke længere skal gøre det alene, kan noget, der før virkede uoverskueligt, pludselig blive muligt igen. Og måske kan der med tiden komme lidt mere at glæde sig til.

Også tryghed for de pårørende

Den samme tanke gælder de pårørende. Mange pårørende elsker deres familiemedlem højt og ville gerne være der mere, men arbejde, børn, afstand og deres egen hverdag gør, at det ikke altid er muligt. Det betyder ikke, at kærligheden mangler. Nogle gange mangler tiden bare.

Jeg ønsker, at de pårørende skal kunne gå på arbejde, være sammen med deres egen familie eller bare have en almindelig hverdag med lidt mere ro i maven, fordi de ved, at der kommer en fast person hos den, de holder af. En person, der ikke kun kommer for at udføre en opgave, men som har tid til at være der. Tid til at lytte. Tid til at lægge mærke til, hvordan deres pårørende har det. Tid til en kop kaffe. Tid til en gåtur. Tid til at komme ud. Og tid til at skabe et lille lyspunkt i dagen.

Det er den følelse, jeg ønsker at give videre: Hos barnet kan det være glæden ved igen at tro på sig selv. Hos den ældre kan det være glæden ved hverdagen, relationen og de små og store oplevelser. Og hos den pårørende kan det være trygheden ved at vide, at én, de holder af, ikke står alene.